37 + 1 :-)

Mh, tiden går stærkt. Men ikke hurtig nok, vil bare gerne se min store dreng nu! Er også allerede ved at vænne mig til tanken om at jeg skal føde ham selv, det har jeg ikke måtte før pga at han lå forkert - men nu har jeg fået lov efter at han vendte sig i sidste uge :) kan også godt mærke at jeg får flere og flere krav til mig selv om hvordan min hverdag skal fungere. Kan også mærke den store spænding ved at han snart kommer ud, men har alligevel også en næppe tro i kroppen og en masse spørgsmål .. jeg er helt sikker på at det nok skal gå, men alligevel så dukker der en masse ting op i hovedet på mig som: hvad nu hvis jeg ikke lige ved hvad jeg skal gøre når han græder, hvis jeg ikke kan få ham til at falde til ro, hvad med amningen, kan jeg få den til at køre .. sådanne spørgsmål kommer og går :) men tror næsten det er sådan for alle første gangs mødre.

En ting er hvertfald sikkert .. jeg elsker min lille dreng over alt i verden, det er en følelse jeg ikke kan beskrive ... Og nu kommer tanken igen, hvis jeg elsker ham SÅ højt nu - så må det være på en umenneskelig høj plan jeg kommer til at elske ham når han bliver født ! :)


Lige en lille opdate på nogle tænker :) tak til jer der læser med :):)

Nu får i et mave billede fra idag 37 + 0.

I får nu et mavebillede, fra igår hvor jeg var 37 + 0. Maven er sunket rigtig meget den sidste uges tid, så det er bare rigtig dejligt. Har nu også fået svar på at jeg godt må føde ham selv i stedet for at jeg skulle have kejsersnit, som har været meningen hele tiden, på grund af at de var bange for om min krop ville kunne klare at gennemføre en fødsel og her til sidst ville min lille guldklump ikke rigtig vende sig, så der var min eneste mulighed et kejsersnit. Men her for nogle dage siden, vendte han sig og jeg fik den dejlige besked om, at jeg kunne få lov til at føde ham selv - så det er jeg bare super  glad for.
Jeg elsker at være gravid, det bliver rigtig underligt når han pludselig ikke er inde i min mave mere, men så har jeg ham jo i armene - men jeg kommer bestemt til at savne hans spark og hikke. :-)


Mvh Christina Cecilie Rud Svenningsen.

Mit liv.

Hejsa :-).
Denne blog kommer til at handle om mit liv, her fra slutningen af min graviditet og videre frem i mit og min søn's liv. Håber på at denne blog kan give dig/jer et indblik i mit liv som ung mor, og der kommer selvfølgelig oplæg med både gode og dårlige oplæg. Der kommer oplæg med billeder hele vejen igennem - og videoklip også. :-)

- Mvh Christina Cecilie Rud Svenningsen .